Dansk (1917 / 1931) 1Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
2Men han svarede og sagde til dem: »Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.« 3Men da han sad paa Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: »Sig os, naar skal dette ske? Og hvad er Tegnet paa din Tilkommelse og Verdens Ende?« 4Og Jesus svarede og sagde til dem: »Ser til, at ingen forfører eder! 5Thi mange skulle paa mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange. 6Men I skulle faa at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det maa ske; men Enden er ikke endda. 7Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der. 8Men alt dette er Veernes Begyndelse. 9Da skulle de overgive eder til Trængsel og slaa eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld. 10Og da skulle mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre. 11Og mange falske Profeter skulle fremstaa og forføre mange. 12Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste. 13Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses. 14Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme. 15Naar I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, staa paa hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!) 16da skulle de, som ere i Judæa, fly ud paa Bjergene; 17den, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus; 18og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder! 19Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 20Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller paa en Sabbat; 21thi der skal da være en Trængsel saa stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme. 22Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes. 23Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det. 24Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre store Tegn og Undergerninger, saa at ogsaa de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt. 25Se, jeg har sagt eder det forud. 26Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da gaar ikke derud; se, han er i Kamrene, da tror det ikke! 27Thi ligesom Lynet udgaar fra Østen og lyser indtil Vesten, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 28Hvor Aadselet er, der ville Ørnene samle sig. 29Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes. 30Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig paa Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme paa Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær. 33Saaledes skulle ogsaa I, naar I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren. 34Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete. 35Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa. 36Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene. 37Og ligesom Noas Dage vare, saaledes skal Menneskesønnens Tilkommelse være. 38Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden aade og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, 39og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal ogsaa Menneskesønnens Tilkommelse være. 40Da skulle to Mænd være paa Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 41To Kvinder skulle male paa Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage. 42Vaager derfor, thi I vide ikke, paa hvilken Dag eders Herre kommer. 43Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. 44Derfor vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene. 45Hvem er saa den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid? 46Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes. 47Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. 48Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver, 49og saa begynder at slaa sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne, 50da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, 51og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |