Dansk (1917 / 1931) 1Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret! 2Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne. 3Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab, 4da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar. 5Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind 6og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag. 7Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker. 8Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm. 9Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet. 10En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke. 11Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred. 12Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham; 13men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme. 14De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret; 15men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen. 16Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom; 17thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige; 18HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig; 19de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage. 20Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg. 21Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver; 22de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes. 23Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej; 24om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand. 25Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød; 26han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse. 27Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig; 28thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes; 29de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid. 30Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er; 31sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt. 32Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet, 33men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten. 34Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang. 35Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder — 36men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke. 37Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid; 38men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt. 39De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund; 40HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |