Dansk (1917 / 1931) 1En Konges Hjerte er Bække i HERRENS Haand, han leder det hen, hvor han vil. 2En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter. 3At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer. 4Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd. 5Kun Overflod bringer den flittiges Raad, hver, som har Hastværk, faar kun Tab. 6At skabe sig Rigdom ved Løgnetunge er Jag efter Vind i Dødens Snarer. 7Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret. 8Skyldtynget Mand gaar Krogveje, den renes Gerning er ligetil. 9Hellere bo i en Krog paa Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde. 10Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste. 11Maa Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han Kundskab. 12Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke. 13Hvo Øret lukker for Smaamands Skrig, skal raabe selv og ikke faa Svar. 14Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. 15Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udaadsmændenes Rædsel. 16Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling. 17Lyst til Morskab fører i Trang, Lyst til Olie og Vin gør ej rig. 18Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted. 19Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde. 20I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Taabe af et Menneske øder det. 21Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære. 22Vismand stormer Heltes By og styrter Værnet, den stolede paa. 23Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. 24Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod. 25Den lades Attraa bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille. 26Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare. 27Vederstyggeligt er de gudløses Offer, især naar det ofres for Skændselsdaad. 28Løgnagtigt Vidne gaar under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles. 29Den gudløse optræder frækt, den retsindige overtænker sin Vej. 30Visdom er intet, Indsigt er intet, Raad er intet over for HERREN. 31Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENS Sag. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |