Dansk (1917 / 1931) 1»Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
2I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var saa, havde jeg sagt eder det; thi jeg gaar bort for at berede eder Sted.
3Og naar jeg er gaaet bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle ogsaa I være.
4Og hvor jeg gaar hen, derhen vide I Vejen.« 5Thomas siger til ham: »Herre! vi vide ikke, hvor du gaar hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?« 6Jesus siger til ham: »Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig. 7Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.« 8Filip siger til ham: »Herre! vis os Faderen, og det er os nok.« 9Jesus siger til ham: »Saa lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen? 10Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger. 11Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa tror mig dog for selve Gerningernes Skyld! 12Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror paa mig, de Gerninger, som jeg gør, skal ogsaa han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg gaar til Faderen, 13og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen maa herliggøres ved Sønnen. 14Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det. 15Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger! 16Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig, 17den Sandhedens Aand, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder. 18Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder. 19Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve. 20Paa den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder. 21Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.« 22Judas (ikke Iskariot) siger til ham: »Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os og ikke for Verden?« 23Jesus svarede og sagde til ham: »Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham. 24Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig. 25Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder. 26Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. 27Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke! 28I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg gaar bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg gaar til Faderen; thi Faderen er større end jeg. 29Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, naar det er sket. 30Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig; 31men for at Verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør saaledes, som Faderen har befalet mig: saa staar nu op, lader os gaa herfra!« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |