Filipperne 2 Dansk (1917 / 1931)
Filipperne 2
Dansk (1917 / 1931)
1Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Aandens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed: 2da fuldkommer min Glæde, at I maa være enige indbyrdes, saa I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen, 3intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv 4og ikke se hver paa sit, men enhver ogsaa paa andres.

5Det samme Sindelag være i eder, som ogsaa var i Kristus Jesus, 6han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, 7men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; 8og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden. 9Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, 10for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, 11og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

12Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, saa arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse paa eders egen Frelse med Frygt og Bæven; 13thi Gud er den, som virker i eder baade at ville og at virke, efter sit Velbehag.

14Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, 15for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, 16idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros paa Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves. 17Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, saa glæder jeg mig og glæder mig med eder alle. 18Men ligeledes skulle ogsaa I glæde eder, og glæde eder med mig!

19Men jeg haaber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at ogsaa jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det gaar eder. 20Thi jeg har ingen ligesindet, der saa oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det gaar eder; 21thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til. 22Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, saaledes har han tjent med mig for Evangeliet. 23Ham haaber jeg altsaa at sende straks, naar jeg ser Udgangen paa min Sag. 24Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg ogsaa selv snart skal komme.

25Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang, 26efterdi han længtes efter eder alle og var saare ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg. 27Ja, han var ogsaa syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men ogsaa over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg. 28Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri. 29Modtager ham altsaa i Herren med al Glæde og holder saadanne i Ære; 30thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Philippians 1
Top of Page
Top of Page