Dansk (1917 / 1931) 1Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
2med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed
3og gøre eder Flid for at bevare Aandens Enhed i Fredens Baand;
4eet Legeme og een Aand, ligesom I ogsaa bleve kaldede til eet Haab i eders Kaldelse;
5een Herre, een Tro, een Daab,
6een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle! 7Men hver enkelt af os blev Naaden given efter Kristi Gaves Maal. 8Derfor hedder det: »Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver.« 9Men dette: »Han opfor,« hvad er det, uden at han ogsaa nedfor til Jordens nedre Egne. 10Han, som nedfor, han er ogsaa den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting. 11Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere, 12til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse, 13indtil vi alle naa til Enheden i Troen paa og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Maal af Vækst, 14for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind; 15men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus, 16ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmaalte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed. 17Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, saaledes som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, 18formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem paa Grund af deres Hjertes Forhærdelse, 19de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge. 20Men I have ikke saaledes lært Kristus, 21om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, saaledes som Sandhed er i Jesus, 22at I, hvad eders forrige Vandel angaar, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer, 23men fornyes i eders Sinds Aand 24og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed. 25Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer. 26Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse; 27giver ikke heller Djævelen Rum! 28Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang. 29Lad ingen raadden Tale udgaa af eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa; 30og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag. 31Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhaanelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab! 32Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |