Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David. (2) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min Tryglen, (3) 2laan mig Øre og svar mig, jeg vaander mig i Klage, 3jeg stønner ved Fjendernes Raab og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt; 4Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig. 5Frygt og Angst falder paa mig, Gru er over mig. 6Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly, 7ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. — Sela. 8Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr. 9Herre, forvir og split deres Tungemaal! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen; 10de gaar Rundgang Dag og Nat paa dens Mure; 11Ulykke, Kvide og Vanheld raader derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve. 12Det var ikke en Fjende, som haaned mig — det kunde bæres; min Uven ydmyged mig ej — ham kunde jeg undgaa; 13men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig, 14og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandred endrægtelig i Guds Hus. 15Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! 16Jeg, jeg raaber til Gud, og HERREN vil frelse mig. 17Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre 18og udfri min Sjæl i Fred, saa de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig. 19Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. — Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud. 20Paa Venner lagde han Haand og brød sin Pagt. 21Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd. 22Kast din Byrde paa HERREN, saa sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes. 23Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |