Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf. (2) Jubler for Gud, vor Styrke, raab af fryd for Jakobs Gud, 2istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen; 3stød i Hornet paa Nymaanedagen, ved Fuldmaaneskin paa vor Højtidsdag! 4Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud; 5han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte. 6»Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven. 7I Nøden raabte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. — Sela. 8Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! 9En fremmed Gud maa ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! 10Jeg, HERREN, jeg er din Gud, som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den! 11Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke. 12Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Raad. 13Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gaa mine Veje! 14Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Haand mod deres Uvenner! 15Deres Avindsmænd skulde falde og gaa til Grunde for evigt; 16jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |