Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Job 14:2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.

Job 14:12
saa lægger Manden sig, rejser sig ikke, vaagner ikke, før Himlen forgaar, aldrig vækkes han af sin Søvn.

Job 20:8
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;

Job 22:16
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

Job 27:20
Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

Salmerne 76:5
De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og Kraften svigted alle de stærke Kæmper.

Salmerne 92:7
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Salmerne 102:4
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Salmerne 103:15
som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;

Esajas 40:6
Der lyder en Røst, som siger: »Raab!« Jeg svarer: »Hvad skal jeg raabe?« »Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

Esajas 40:7
Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,

Esajas 64:6
Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som Løvet, vor Brøde bortvejred os som Vinden.