ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Matthæus 6:30
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

Jakob 1:11
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.

Job 14:2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.

Salmerne 37:2
Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Salmerne 92:7
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,

Salmerne 102:4
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Esajas 17:11
hver Dag faar du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud i Blomst — indtil Høsten paa Sotens, den ulægelige Smertes Dag.

Esajas 40:7
Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,

Esajas 64:6
Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som Løvet, vor Brøde bortvejred os som Vinden.