Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. En Salme af David, (2) dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba. (3) Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed, 2tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! 3Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje. 4Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer. 5Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. 6Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet. 7Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne; 8mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble; 9skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger; 10skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre; 11kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig; 12glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand! 13Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig. 14Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd; 15Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris. 16Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke. 17Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. 18Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! 19Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |