Dansk (1917 / 1931) 1HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, der lider af Flaad, og alle, der er blevet urene ved Lig;
3baade Mænd og Kvinder skal I fjerne og føre uden for Lejren, for at de ikke skal gøre deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt dem.
4Det gjorde Israeliterne saa; de førte dem uden for Lejren, saaledes som HERREN havde paalagt Moses. 5HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 6Sig til Israeliterne: Naar en Mand eller Kvinde begaar nogen af alle de Synder, som Mennesker begaar, saaledes at han gør sig skyldig i Svig mod HERREN, og det Menneske derved paadrager sig Skyld, 7saa skal de bekende Synden, de har begaaet, og Gerningsmanden skal erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt sig imod. 8Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Løser, hvem han kan yde Erstatningen, saa skal Erstatningen, som ydes, tilfalde HERREN, det vil sige Præsten, foruden den Soningsvæder, ved hvilken der skaffes ham Soning. 9Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne frembærer til Præsten, skal tilfalde ham. 10Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Præsten, skal tilfalde ham. 11HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: 12Tal til Israeliterne og sig til dem: Naar en Hustru forser sig imod sin Mand og er ham utro, 13idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget, skønt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod hende, da hun ikke er grebet paa fersk Gerning, 14og han gribes af Skinsygens Aand, saa han bliver skinsyg paa sin Hustru, som ogsaa i Virkeligheden har besmittet sig, eller han gribes af Skinsygens Aand, saa han bliver skinsyg paa sin Hustru, skønt hun ikke har besmittet sig, 15saa skal Manden bringe sin Hustru til Præsten og medbringe som Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han maa hverken hælde Olie over eller komme Røgelse paa, thi det er et Skinsyge Afgrødeoffer, et Minde Afgrødeoffer, der skal minde om Brøde. 16Saa skal Præsten føre hende frem og stille hende for HERRENS Aasyn. 17Og Præsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Støvet paa Boligens Gulv skal Præsten tage noget og komme i Vandet. 18Saa skal Præsten stille Kvinden frem for HERRENS Aasyn, løse hendes Haar og lægge Minde Afgrødeofferet i hendes Hænder; det er et Skinsyge Afgrødeoffer; og Præsten skal have den bitre Vandes Forbandelsesvand i Haanden. 19Derpaa skal Præsten besværge Kvinden og sige til hende: »Hvis ingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod din Mand og besmittet dig, saa skal dette den bitre Vandes Forbandelsesvand ikke skade dig. 20Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en anden end din Mand haft Samleje med dig« — 21Præsten besværger nu Kvinden med Forbandelsens Ed og siger til hende — »saa gøre HERREN dig til en Forbandelse og Besværgelse i dit Folk, idet han lader din Lænd visne og din Bug svulme op; 22Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, saa din Bug svulmer op og din Lænd visner!« Og Kvinden skal sige: »Amen, Amen!« 23Derpaa skal Præsten skrive disse Forbandelser op paa et Blad og vaske dem ud i den bitre Vandes Vand 24og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, for at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter Vaande. 25Derefter skal Præsten tage Skinsyge Afgrødeofferet af Kvindens Haand, udføre Svingningen dermed for HERRENS Aasyn og bære det hen til Alteret. 26Og Præsten skal tage en Haandfuld af Afgrødeofferet, det, som skal ofres deraf, og bringe det som Røgoffer paa Alteret og derpaa give Kvinden Vandet at drikke. 27Naar han har givet hende Vandet at drikke, vil Forbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og været sin Mand utro, blive til bitter Vaande, naar det kommer ind i hende, hendes Bug vil svulme op og hendes Lænd visne, og Kvinden bliver en Forbandelse i sit Folk. 28Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan faa Børn. 29Det er Loven om Skinsyge; naar en Hustru forser sig imod sin Mand og besmittes, 30eller naar en Mand gribes af Skinsygens Aand og bliver skinsyg paa sin Hustru, saa skal han fremstille Hustruen for HERRENS Aasyn, og Præsten skal handle med hende efter alt i denne Lov; 31Manden skal være sagesløs, men saadan en Hustru skal undgælde for sin Brøde. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |