Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.

2.Mosebog 23:2
Du maa ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, saa du bøjer Retten.

2.Mosebog 23:6
Du maa ikke bøje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.

3.Mosebog 19:15
I maa ikke øve Uret, naar I holder Rettergang; du maa ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed.

5.Mosebog 1:17
vis ingen Personsanseelse for Retten; hør paa den ringeste som paa den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, saa skal jeg holde Forhør i dem!«

5.Mosebog 16:19
Du maa ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd blinde og forplumrer de retfærdiges Sag.

Salmerne 82:2
»Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? — Sela.

Ordsprogene 17:15
At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Ordsprogene 17:26
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slaa de ædle.

Ordsprogene 24:23
Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.

Ordsprogene 28:21
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Ordsprogene 31:5
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

Mika 3:9
Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,