Græsset tørres, Blomsten visner, naar HERRENS Aande blæser derpaa; visselig, Folket er Græs,

Jakob 1:10
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.

Jakob 1:11
Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.

Job 4:9
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.

Job 14:2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.

Job 41:21
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.

Salmerne 90:5
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

Salmerne 90:6
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

Salmerne 102:4
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Salmerne 103:16
naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.

Esajas 11:4
Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slaar han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Aande.

Esajas 37:27
mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset paa Marken, det spirende Grønne, som Græs paa Tage, som Mark for Østenvinden.

Esajas 40:24
Knap er de plantet, knap er de saaet, knap har Stiklingen Rod i Jorden, saa aander han paa dem, de visner; som Straa fejer Storm dem bort.

Esajas 51:12
Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

Haggaj 1:9
I venter rig Høst, men det bliver kun til lidt; og naar I bringer det i Hus, blæser jeg derpaa. Hvorfor? lyder det fra Hærskarers HERRE. Fordi mit Hus ligger øde, medens enhver af eder har travlt med sit eget Hus.