thinkest.

2.Samuel 10:3
sagde Ammoniternes Høvdinger til deres Herre Hanun: »Tror du virkelig, det er for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og udspejde Byen og ødelægge den, at David sender sine Folk til dig?«

Job 35:2
Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

Salmerne 50:21
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

Matthæus 26:53
Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, saa han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

O man.

Romerne 2:1
Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

Daniel 10:19
og han sagde: »Frygt ikke, du højt elskede Mand! Fred være med dig, vær trøstig og ved godt Mod!« Og som han talede med mig, følte jeg mig styrket og sagde: »Tal, Herre, thi du har styrket mig!«

Lukas 12:14
Men han sagde til ham: »Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?«

Lukas 22:58,60
Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: »Ogsaa du er en af dem.« Men Peter sagde: »Menneske! det er jeg ikke.«…

that thou shalt.

Romerne 1:32
— hvilke jo, skønt de erkende Guds retfærdige Dom, at de, der øve saadanne Ting, fortjene Døden, dog ikke alene gøre det, men ogsaa give dem, som øve det, deres Bifald.

Salmerne 56:7
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Ordsprogene 11:21
Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.

Ordsprogene 16:5
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

Ezekiel 17:15,18
Men han faldt fra og sendte sine Bud til Ægypten, for at de skulde give ham Heste og Folk i Mængde. Mon det lykkes ham? Mon den, der bærer sig saaledes ad, slipper godt derfra? Skal den, der bryder en Pagt, slippe fra det?…

Matthæus 23:33
I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

1.Thessaloniker 5:3
Naar de sige: »Fred og ingen Fare!« da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.

Hebræerne 2:3
hvorledes skulle da vi undfly, naar vi ikke bryde os om saa stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,

Hebræerne 12:25
Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi naar de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord paa Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, naar vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,