Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela.

Matthæus 6:27
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?

Lukas 12:25
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?

Romerne 8:20
Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

Jakob 4:14
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Job 11:12
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Job 14:2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.

Salmerne 39:11
Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. — Sela.

Salmerne 62:9
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Salmerne 89:47
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Salmerne 90:4
Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

Salmerne 102:23
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.

Salmerne 144:4
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Prædikeren 1:2
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

Prædikeren 6:12
Thi hvo ved, hvad der baader et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?

Daniel 4:35
Alle, som bor paa Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor paa Jorden, og ingen kan holde hans Haand tilbage og sige til ham: »Hvad gør du?«