vis ingen Personsanseelse for Retten; hør paa den ringeste som paa den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, saa skal jeg holde Forhør i dem!«

Apostlenes G. 10:34
Men Peter oplod Munden og sagde: »Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;

Jakob 2:1
Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!

Jakob 2:9
men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.

1.Mosebog 18:25
Det være langt fra dig at handle saaledes: at ihjelslaa retfærdige sammen med gudløse, saa de retfærdige faar samme Skæbne som de gudløse — det være langt fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?«

2.Mosebog 18:22
lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig saaledes Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig.

2.Mosebog 18:26
De holdt derpaa til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.

2.Mosebog 23:3
Du maa ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.

3.Mosebog 19:15
I maa ikke øve Uret, naar I holder Rettergang; du maa ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med Retfærdighed.

5.Mosebog 10:17
Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe,

5.Mosebog 16:19
Du maa ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd blinde og forplumrer de retfærdiges Sag.

5.Mosebog 24:17
Du maa ikke bøje Retten for den fremmede og den faderløse, og du maa ikke tage Enkens Klædning i Pant.

5.Mosebog 25:1
Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.

1.Samuel 2:25
Naar en Mand synder mod en anden, dømmer Gud dem imellem; men synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optræde som Dommer til Gunst for ham?« Men de brød sig ikke om deres Faders Advarsel, thi HERREN vilde deres Død.

2.Krønikebog 19:5
Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæstede Byer i Juda.

2.Krønikebog 19:6
Og han sagde til Dommerne: »Se til, hvad I gør, thi det er ikke for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder, naar I afsiger Kendelser.

Salmerne 82:2
»Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? — Sela.

Ordsprogene 18:5
Det er ilde at give en skyldig Medhold, saa man afviser skyldfris Sag i Retten.

Ordsprogene 24:23
Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde.

Ordsprogene 29:25
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler paa HERREN, er bjærget.

Malakias 2:9
Derfor har jeg ogsaa gjort eder ringeagtede og oversete af alt Folket, fordi I ikke tager Vare paa mine Veje eller bryder eder om Loven.