that he.

Jakob 5:19
Mine Brødre! dersom nogen iblandt eder farer vild fra Sandheden, og nogen omvender ham,

shall save.

Ordsprogene 11:30
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.

Romerne 11:14
om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem.

1.Korinther 9:22
Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.

1.Timotheus 4:16
Giv Agt paa dig selv og paa Undervisningen: hold ved dermed; thi naar du gør dette, skal du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.

Filemon 1:19
Jeg, Paulus, skriver med min egen Haand, jeg vil betale, for ikke at sige dig, at du desuden ogsaa skylder mig dig selv.

from death.

Jakob 1:15
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Ordsprogene 10:2
Gudløsheds Skatte gavner intet, men Retfærd redder fra Død.

Ordsprogene 11:4
Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.

Johannes 5:24
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet.

Aabenbaring 20:6
Salig og hellig er den, som har Del i den første Opstandelse; over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Kristi Præster og skulle være Konger med ham i de tusinde Aar.

hide.

Salmerne 32:1
Af David. En Maskil. Salig den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult;

Ordsprogene 10:12
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

1.Peter 4:8
Hav fremfor alt en inderlig Kærlighed til hverandre; thi »Kærlighed skjuler en Mangfoldighed af Synder«.

62. This epistle appears to have been written but a short time before his death; and it is probable that the sharp rebukes and awful warnings given in it to his countrymen excited that persecuting rage which terminated his life. It is styled Catholic, or General, because it was not addressed to any particular church, but to the Jewish nation throughout their dispersions. Though its genuineness was doubted for a considerable time, yet its insertion in the ancient Syriac version, which was executed at the close of the first, or the beginning of the second century, and the citation of, or allusion to it, by Clement of Rome, Hermas, and Ignatious, and its being quoted by Origen, Jerome, Athanasius, and most of the subsequent ecclesiastical writers, as well as its internal evidence, are amply sufficient to prove the point.