Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam. (2) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt? 2Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold. 3Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild. 4Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre 5og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger. 6Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE; 7lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs. 8Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol. 9Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede. 10Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; 11Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |