thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Salmerne 9:13
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:

Salmerne 16:10
Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.

Salmerne 30:3
Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

Salmerne 56:13
Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

Salmerne 71:20
Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

Salmerne 88:6
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;

Salmerne 107:14
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.

Salmerne 116:8
Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Fald.

Salmerne 118:18
HERREN tugted mig haardt, men gav mig ej hen i Døden.

Esajas 38:17
Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Jonas 2:2
og sagde: Jeg raabte i Nøden til HERREN, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, og du hørte min Røst.