Af David. Jeg raaber til dig, o HERRE, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, naar du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

Salmerne 18:2
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

Salmerne 22:29
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

Salmerne 30:3
Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

Salmerne 30:9
»Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?

Salmerne 35:22
Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;

Salmerne 39:12
Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Salmerne 69:15
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Salmerne 83:1
En Sang. En Salme af Asaf. (2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!

Salmerne 88:4
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

Salmerne 109:1
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!

Salmerne 143:7
Skynd dig at svare mig, HERRE, min Aand svinder hen; skjul ikke dit Aasyn for mig, saa jeg bliver som de, der synker i Graven.

Ordsprogene 1:12
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven.

Esajas 38:18
Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, paa din Miskundhed haaber ej de, der synker i Graven.