Sig til dem: Saa sandt jeg lever — lyder det fra HERREN — som I har raabt mig i Øret, saaledes vil jeg handle med eder!

Hebræerne 3:17
Men paa hvem harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?

4.Mosebog 11:1
Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kaar; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENS Ild brød løs iblandt dem og aad om sig i den yderste Del af Lejren.

4.Mosebog 14:2
Og alle Israeliterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: »Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

4.Mosebog 14:21
Men saa sandt jeg lever saa sandt hele Jorden skal opfyldes af HERRENS Herlighed:

4.Mosebog 14:39
Men da Moses forebragte alle Israeliterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

4.Mosebog 32:11
De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveaarsalderen og opefter, skal ikke faa det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld Lydighed,

5.Mosebog 1:34
Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

5.Mosebog 2:14
Der var gaaet otte og tredive Aar fra vort Opbrud fra Kadesj-Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af vaabenføre Mænd var uddød af Lejren, saaledes som HERREN havde svoret dem;

5.Mosebog 2:15
ogsaa HERRENS Haand havde været imod dem, saa de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.

Job 21:20
lad ham selv faa sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!

Salmerne 95:11
Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

Salmerne 106:26
da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Ezekiel 12:25
men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.