Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;

Job 2:7
Saa gik Satan bort fra HERRENS Aasyn, og han slog Job med ondartede Bylder fra Fodsaal til Isse.

Job 17:14
Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.

Job 30:17
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.

Salmerne 102:3
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Salmerne 119:83
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

Klagesangene 1:13
Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg baade Dag og Nat.

Klagesangene 4:8
mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes paa Gaden, Huden hænger ved Knoglerne, tør som Træ.

Klagesangene 5:10
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

Habakkuk 3:16
Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier paa Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.