Vengeance.

5.Mosebog 32:35
til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast.«

Salmerne 94:1
HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Esajas 59:17
han tog Retfærds Brynje paa, satte Frelsens Hjelm paa sit Hoved, tog Hævnens Kjortel paa og hylled sig i Nidkærheds Kappe.

Esajas 61:2
udraabe et Naadeaar fra HERREN, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger,

Esajas 63:4
Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsaar var kommet.

Nahum 1:2
En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer paa Vrede mod Fjender.

Romerne 12:19
Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: »Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.«

Romerne 13:4
Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.

The Lord shall.

5.Mosebog 32:36
Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres Kraft er brudt, det er ude med hver og en.

Salmerne 50:4
han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

Salmerne 96:13
for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

Salmerne 98:9
for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!

Salmerne 135:14
thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

Ezekiel 18:30
Derfor dømmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle eders Overtrædelser, at de ikke skal blive eder Aarsag til Skyld.

Ezekiel 34:17
Og I, min Hjord! Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg vil skifte. Ret mellem Faar og Faar, mellem Vædre og Bukke.

2.Korinther 5:10
Thi vi skulle alle aabenbares for Kristi Domstol, for at hver kan faa igen, hvad der ved Legemet er gjort, efter det, som han har øvet, enten godt eller ondt.