Salmerne 64
Dansk (1917 / 1931)
1Til Sangmesteren. En Salme af David. (2) Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

2skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

3der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

4for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

6De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

7Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

8han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

9alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning;

10de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Psalm 63
Top of Page
Top of Page