Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

Salmerne 18:6
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!

Salmerne 22:24
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«

Salmerne 66:19
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.

Salmerne 77:10
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.

Salmerne 88:5
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.

Salmerne 116:11
sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«

Salmerne 145:19
Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Raab og frelser dem,

Esajas 38:11
Jeg tænkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;

Esajas 38:12
min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Traaden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

Klagesangene 3:54
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«

Jonas 2:4
Jeg tænkte: »Bort er jeg stødt fra dine Øjne, aldrig mer skal jeg skue dit hellige Tempel.«