han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.

Job 4:9
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.

Job 5:14
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

Job 15:22
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,

Job 15:23
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;

Job 15:34
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

Job 18:16
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Job 20:26
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.

Job 22:20
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.

Job 31:12
ja, Ild, der æder til Afgrunden og sætter hele min Høst i Brand!