Mine Ben svandt hen, saa længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

Salmerne 22:1
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David. (2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Salmerne 31:10
Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine Aar i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

Salmerne 38:8
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

Salmerne 39:2
Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,

Salmerne 39:3
mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Ordsprogene 28:13
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.