Han er glemt paa sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.

Job 3:13
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred

Job 18:17
hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;

Job 19:10
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;

Job 21:26
de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!

Salmerne 34:16
paa retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Raab;

Ordsprogene 10:7
Den retfærdiges Minde velsignes, gudløses Navn smuldrer hen.

Esajas 49:15
Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.

Daniel 4:14
Han raabte med høj Røst: »Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!