som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«

Job 4:20
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.

Job 7:10
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.

Job 8:18
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«

Job 14:20
For evigt slaar du ham ned, han gaar bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.

Job 27:19
han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

Esajas 41:12
Du søger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til Luft bliver de, der strides med dig.

Obadias 1:4
Bygger du end højt som Ørnen, er end din Rede blandt Stjerner, jeg styrter dig ned derfra, saa lyder det fra HERREN.