Jeg tænkte: Bort maa jeg gaa i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste Aar.

2.Korinther 1:9
Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: »Døden«, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,

Job 17:11
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

Job 17:15
Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?

Salmerne 102:24
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.

Salmerne 107:18
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;

Prædikeren 9:10
Gør efter Evne alt, hvad din Haand finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.

Esajas 38:9
En Bøn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin Sygdom:

Jonas 2:6
steg jeg ned, til Jordens Slaaer, de evige Grundvolde; da drog du mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.