Dansk (1917 / 1931) 1Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade; 2(han siger jo: »Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.« Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;) 3og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet; 4men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angster, 5under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste, 6ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed, 7ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar; 8ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddru; 9som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde; 10som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt. 11Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet. 12I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter. 13Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter! 14Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke? 15Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro? 16Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: »Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.« 17»Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,« 18»og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |