de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;

Job 33:20
Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad;

Job 33:22
hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.

Job 38:17
Mon Dødens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?

Salmerne 9:13
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:

Salmerne 88:3
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

Salmerne 102:4
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Salmerne 107:19
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Esajas 38:10
Jeg tænkte: Bort maa jeg gaa i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste Aar.