Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

Salmerne 109:17
han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!

Ordsprogene 1:31
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Raad;

Ordsprogene 9:12
Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!

Ordsprogene 12:14
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.

Ordsprogene 12:21
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.

Ordsprogene 14:15
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.

Ordsprogene 18:20
Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.