Mine Øjne hensvinder i Graad, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter paa Byens Torve;

Job 16:13
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;

Job 30:27
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;

Salmerne 38:8
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

Salmerne 119:82
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«

Esajas 22:4
Derfor siger jeg: Gaa fra mig, lad mig græde bittert, træng ej paa for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

Jeremias 4:19
Mit indre, mit Indre! Jeg skælver! Mit Hjertes Vægge! Mit Hjerte vaander sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets Klang maa jeg høre, Skrig fra Kampen;

Jeremias 44:7
Og nu, saa siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mænd og Kvinder, Børn og diende af Juda, saa I ikke levner eder nogen Rest,

Klagesangene 1:16
Derover græder mit Øje, det strømmer med Taarer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.

Klagesangene 1:20
Se, HERRE, hvor jeg er i Vaande, mit Indre i Glød, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sværdet og inde Døden.

Klagesangene 2:19
Staa op og klag dig om Natten, naar Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Aasyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner.

Klagesangene 3:48
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

Klagesangene 3:51
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

Klagesangene 4:10
Blide Kvinders Hænder kogte deres Børn; da mit Folks Datter brød sammen, blev de dem til Føde.

Klagesangene 5:17
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt: