Hvi kom jeg af Moders Liv, naar jeg kun skulde opleve Møje og Harm, mine Dage svinde i Skam!

1.Korinther 4:9
Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker.

Job 3:20
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

Job 5:7
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

Job 14:1
Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

Salmerne 69:19
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.

Salmerne 90:9
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

Salmerne 90:10
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

Salmerne 102:3
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Jeremias 3:25
Vi lægger os ned i vor Skændsel, vor Skam er vort Tæppe, thi mod HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fædre fra Ungdommen af til i Dag; vi hørte ikke paa HERREN vor Guds Røst.

Jeremias 15:10
Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alverden! Jeg gav eller modtog ej Laan, og de bander mig alle.

Klagesangene 3:1
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,

Habakkuk 1:3
Hvi lader du mig skue Uret, være Vidne til Kvide? Ødelæggelse og Vold har jeg for Øje, der opstod Kiv, og Strid kom op.