min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Traaden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

2.Korinther 5:1
Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene.

2.Korinther 5:4
Ja, vi, som ere i dette Telt, sukke; besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, for at det dødelige kan blive opslugt af Livet.

Hebræerne 1:12
ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine Aar skulle ikke faa Ende«.

2.Peter 1:13
Men jeg anser det for ret at vække eder ved Paamindelse, saa længe jeg er i dette Telt,

2.Peter 1:14
da jeg ved, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, saaledes som jo vor Herre Jesus Kristus har givet mig til Kende.

Job 4:20
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.

Job 6:9
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,

Job 7:6
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.

Salmerne 31:22
Og jeg, som sagde i min Angst: »Jeg er bortstødt fra dine Øjne!« Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg raabte til dig.

Salmerne 73:14
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!