Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?

Jakob 4:14
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Salmerne 8:4
hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

Salmerne 144:3
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?

Salmerne 144:4
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Salmerne 146:3
Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

Esajas 40:15
Se, som Draabe paa Spand er Folkene, at regne som Fnug paa Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

Esajas 40:17
Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

Esajas 51:12
Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

Jeremias 17:5
Saa siger HERREN: Forbandet være den Mand, som stoler paa Mennesker, og som holder Kød for sin Arm, hvis Hjerte viger fra HERREN.

Malakias 3:15
Nej, vi maa love de frække! De øver Gudløshed og kommer til Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra.«