I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slaar Lid til dine Vogne og mange Helte,

Galaterne 6:7
Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saar, det skal han ogsaa høste.

Galaterne 6:8
Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden.

Job 4:8
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og saar Fortræd, de høster det selv.

Salmerne 33:16
Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;

Ordsprogene 13:2
Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold staar troløses Hu.

Ordsprogene 18:21
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

Ordsprogene 22:8
Hvo Uret saar, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slaa ham selv.

Esajas 17:11
hver Dag faar du din Plantning i Vækst, hver Morgen dit Skud i Blomst — indtil Høsten paa Sotens, den ulægelige Smertes Dag.

Hoseas 4:2
Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger paa Blodskyld.

Hoseas 4:8
mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.

Hoseas 7:3
Med ondt i Sinde glæder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.

Hoseas 11:12
Efraim omgiver mig med Løgn, Israels Hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slaar han sig sammen.