Dansk (1917 / 1931)Af David. Jeg raaber til dig, o HERRE, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, naar du tier, skal blive som de, der synker i Graven.Norsk (1930)
Av David. Til dig, Herre, roper jeg. Min klippe, vær ikke døv imot mig, forat jeg ikke, om du tier til mig, skal bli lik dem som farer ned i graven! Svenska (1917)
Av David. Till dig, HERRE, ropar jag; min klippa, var icke stum mot mig. Ja, var icke tyst mot mig, så att jag bliver lik dem som fara ned i graven.
|  | 
Salmerne 18:2 HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
Salmerne 22:29 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
Salmerne 30:3 Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.
Salmerne 30:9 »Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, raabe din Trofasthed ud?
Salmerne 35:22 Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
Salmerne 39:12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.
Salmerne 69:15 lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
Salmerne 83:1 En Sang. En Salme af Asaf. (2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
Salmerne 88:4 jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
Salmerne 109:1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Salmerne 143:7 Skynd dig at svare mig, HERRE, min Aand svinder hen; skjul ikke dit Aasyn for mig, saa jeg bliver som de, der synker i Graven.
Ordsprogene 1:12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Haar, som for de i Graven.
Esajas 38:18 Thi Dødsriget takker dig ikke, dig lover ej Døden, paa din Miskundhed haaber ej de, der synker i Graven.
|
