leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

2.Mosebog 14:19
Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem

2.Mosebog 14:20
og kom til at staa imellem Ægypternes og Israels Hære; og da det blev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplyste Natten. Saaledes kom de ikke hinanden nær hele Natten.

2.Mosebog 14:27
Da rakte Moses sin Haand ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende Ægyptere kom lige imod det, og HERREN drev Ægypterne midt ud i Havet.

2.Mosebog 14:28
Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.

2.Mosebog 15:22
Derpaa lod Moses Israel bryde op fra det røde Hav, og de drog ud i Sjurs Ørken, og de vandrede tre Dage i Ørkenen uden at finde Vand.

Salmerne 22:4
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Salmerne 76:6
Jakobs Gud, da du trued, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

Salmerne 106:11
Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Salmerne 136:15
Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!