min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Johannes 19:28
Derefter, da Jesus vidste, at alting nu var fuldbragt, for at Skriften skulde opfyldes, siger han: »Jeg tørster.«

Salmerne 32:4
thi din Haand laa tungt paa mig baade Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Somrens Tørke. — Sela.

Salmerne 38:10
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Salmerne 104:29
Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;

Salmerne 137:6
Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde!

Ordsprogene 17:22
Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslaaet Sind suger Marv af Benene.

Klagesangene 4:4
Den spædes Tunge hang fast ved Ganen af Tørst, Børnene tigged om Brød, og ingen gav dem.