Jeremias 50:4
I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal Israeliterne, sammen med Judæerne, komme; de skal vandre under Graad og søge HERREN deres Gud;
Krydshenvisninger
Ezra 3:12
Men mange af Præsterne, Leviterne og Overhovederne for Fædrenehusene, de gamle, der havde set det første Tempel, græd højt, da de saa Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange var ogsaa de, der opløftede deres Røst med Jubel og Glæde,

Ezra 3:13
og man kunde ikke skelne Glædesjubelen fra Folkets Graad; thi saa højt var Folkets Jubelraab, at det hørtes langt bort.

Salmerne 126:5
De, som saar med Graad, skal høste med Frydesang;

Esajas 11:12
For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjørner.

Esajas 11:13
Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt paa Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim.

Jeremias 3:18
I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fædre i Eje.

Jeremias 31:6
Thi en Dag skal Vogterne raabe paa Efraims Bjerge: »Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!«

Jeremias 31:9
Se, de kommer med Graad; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.

Jeremias 31:31
Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny Pagt med Israels Hus og Judas Hus,

Jeremias 33:7
Jeg vender Judas og Israels Skæbne og opbygger dem som tilforn.

Jeremias 41:6
Jisjmael, Netanjas Søn, gik dem i Møde fra Mizpa og græd hele Vejen, og da han traf dem, sagde han: »Kom med til Gedalja, Ahikams Søn!«

Ezekiel 16:61
Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, naar jeg tager dine Søstre, baade dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.

Ezekiel 37:17
Føj dem saa sammen til eet Stykke, saa de bliver eet i din Haand.

Ezekiel 37:22
Jeg gør dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.

Hoseas 1:11
Judæerne og Israeliterne skal slaa sig sammen og sætte en og samme Høvding over sig og drage op af Landet; thi stor er Jizre'els Dag.

Hoseas 3:5
Siden skal Israeliterne omvende sig og søge HERREN deres Gud og David, deres Konge, og bævende komme til HERREN og hans Velsignelse i de sidste Dage.

Hoseas 6:1
»Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil ogsaa forbinde.

Links
Jeremias 50:4 InterlinearJeremias 50:4 FlersprogedeJeremías 50:4 SpanskJérémie 50:4 FranskeJeremia 50:4 TyskJeremias 50:4 KinesiskJeremiah 50:4 EngelskBible AppsBible Hub

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.
Jeremias 50:3
Toppen af ​​Siden
Toppen af ​​Siden