Ved Tro forlod han Ægypten uden at frygte for Kongens Vrede; thi som om han saa den usynlige, holdt han ud.

2.Mosebog 2:14
Han svarede: »Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os? Vil du maaske slaa mig ihjel, ligesom du slog Ægypteren ihjel?« Og Moses blev bange og tænkte: »Saa er det dog blevet bekendt!«

2.Mosebog 2:15
Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Brønd.

2.Mosebog 10:28
Og Farao sagde til ham: »Gaa bort fra mig og vogt dig for at komme mig for Øje mere; thi den Dag du kommer mig for Øje, er du dødsens!«

2.Mosebog 10:29
Da sagde Moses: »Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!«

2.Mosebog 11:8
Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og saa vil jeg drage bort!« Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.

2.Mosebog 12:50
Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde paalagt Moses og Aron.

2.Mosebog 13:17
Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunde komme til at fortryde det, naar de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.«

Kolossenserne 1:15
han, som er den usynlige Guds Billede, al Skabnings førstefødte;

Hebræerne 11:1
Men Tro er en Fortrøstning til det, som haabes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses.

Hebræerne 11:13
I Tro døde alle disse uden at have opnaaet Forjættelserne; men de saa dem langt borte og hilsede dem og bekendte, at de vare fremmede og Udlændinge paa Jorden.