Parallelle Vers Dansk (1917 / 1931) Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig? Norsk (1930) For hvis jeg gjør eder sorg, hvem er det da som gjør mig glad, uten den som jeg gjør sorg? Svenska (1917) Ty om jag bedrövade eder, vem skulle då bereda mig glädje? Månne någon annan än den som genom mig hade blivit bedrövad? King James Bible For if I make you sorry, who is he then that maketh me glad, but the same which is made sorry by me? English Revised Version For if I make you sorry, who then is he that maketh me glad, but he that is made sorry by me? Bibel Viden Treasury 2.Korinther 1:14 2.Korinther 11:29 Romerne 12:15 1.Korinther 12:26 Links 2.Korinther 2:2 Interlinear • 2.Korinther 2:2 Flersprogede • 2 Corintios 2:2 Spansk • 2 Corinthiens 2:2 Franske • 2 Korinther 2:2 Tysk • 2.Korinther 2:2 Kinesisk • 2 Corinthians 2:2 Engelsk • Bible Apps • Bible HubDet Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg (//www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen Kontekst 2.Korinther 2 1Men jeg beslutte dette hos mig selv, at jeg vilde ikke atter komme til eder med Bedrøvelse. 2Thi dersom jeg bedrøver eder, hvem er da den, som gør mig glad, uden den, som bedrøves af mig? 3Og jeg skrev netop derfor, for at jeg ikke, naar jeg kom, skulde have Bedrøvelse af dem, som jeg burde have Glæde af, idet jeg havde den Tillid til eder alle, at min Glæde deles af eder alle.… Krydshenvisninger Matthæus 19:22 Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods. 2.Korinther 7:8 Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det ikke. Om jeg ogsaa har fortrudt det, — jeg ser jo, at hint Brev, ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, — |
    |