Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

3.Mosebog 26:30
Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven paa Ligene af eders Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

5.Mosebog 9:29
De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!«

5.Mosebog 32:9
men HERRENS Del blev Jakob, Israel hans tilmaalte Lod.

5.Mosebog 32:19
Da HERREN saa det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn

Dommer 2:14
Da blussede HERRENS Vrede op imod Israel, og han gav dem i Røveres Haand, saa de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de omboende Fjender, saa de ikke længer kunde holde Stand mod deres Fjender.

Dommer 15:11
Saa steg 3000 Mand fra Juda ned til Fjeldkløften ved Etam og sagde til Samson: »Ved du ikke, at Filisterne har Magten over os? Hvad er det dog, du har voldt os?« Han svarede dem: »Som de har handlet mod mig, har jeg handlet mod dem!«

Salmerne 28:9
Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!

Salmerne 78:59
Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;

Ezekiel 23:18
Da hun havde aabenbaret sin bolerske Attraa og blottet sin Blusel, følte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes Søster.

Amos 6:8
Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.