Da opløftede hele Menigheden sin Røst og brød ud i Klageraab, og Folket græd Natten igennem.

2.Mosebog 13:17
Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: »Folket kunde komme til at fortryde det, naar de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.«

2.Mosebog 33:4
Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker paa.

4.Mosebog 13:33
Vi saa der Kæmperne — Anaks Sønner, der er af Kæmpeslægten — og vi forekom baade os selv og dem som Græshopper!«

4.Mosebog 14:2
Og alle Israeliterne knurrede imod Moses og Aron, og hele Menigheden sagde til dem: »Gid vi var døde i Ægypten eller her i Ørkenen!

5.Mosebog 1:26
Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

1.Samuel 30:4
Da brast David og hans Krigere i lydelig Graad, og de græd, til de ikke kunde mere.

Salmerne 78:32
Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.