vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

Job 3:13
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred

Job 7:9
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

Job 17:12
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

Prædikeren 12:5
da man ogsaa ængstes for Bakker, og Rædsler lurer paa Vejen, da Mandeltræet blomstrer; Græshoppen slappes og Kapersbærret svigter, nu Mennesket gaar til sin evige Bolig og Sørgetoget gaar gennem Gaden,