For evigt slaar du ham ned, han gaar bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.

Job 3:13
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred

Job 4:20
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslaas uden at ænses, for evigt gaar de til Grunde.

Job 20:7
som sit Skarn forgaar han for evigt, de, der saa ham, siger: »Hvor er han?«