Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt Kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lækkerbidskener og drevet mig bort.

Job 20:15
Godset, han slugte, maa han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,

Salmerne 74:13
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;

Esajas 24:1
Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned paa dens Overflade, han spreder dens Beboere;

Jeremias 50:17
En adsplittet Hjord er Israel, Løver har spredt det. Først fortærede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets Knogler.

Jeremias 51:44
Jeg hjemsøger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag strømme mer. Ogsaa Babels Mur er faldet.

Klagesangene 2:16
De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, haanfløjted, skar Tænder og sagde: »Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se.«

Hoseas 8:8
Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.